Global Versions
Vælg din lokalitet:

Land

Vælg et sprog:
  • Dansk / Danish
  • Finsk / Finnish
  • Norwegian Bokmål
  • Svensk / Swedish

Europris vælger shuttle løsning fra Swisslog

19. september 2019

Europris, Norges førende lavpriskæde, har valgt Swisslog som partner til levering af et shuttle system til letgods på virksomhedens centrallager i Moss i Norge. Swisslog er også blevet valgt som automationspartner til det nye, automatiserede centrallager, som lige nu er under ombygning og forventes at være klar til idriftsættelse i midten af 2020.

– Vi har besluttet at investere i Swisslogs automatiserede shuttle løsning CycloneCarrier til letgods. Efter en omhyggelig analyse og evaluering nåede vi frem til, at det var den løsning, der passede bedst til vores flow og vores produkter. Vi kiggede på flere forskellige løsninger og leverandører - og vurderede, at Swisslogs helhedsløsning var mest gennemtænkt og passede bedst til vores behov, siger Pål-Christian Andersen, logistikdirektør hos Europris AS. 

CycloneCarrier er en kompakt og arealeffektiv løsning, som gør det muligt at plukke direkte fra shuttlen til Europris’ omfattende palleflow. Europris’ CycloneCarrier kommer til at bestå af 108 shuttles, som opererer i 6 gange, 6 integrerede stationer til kasseplukning, 4 dekanteringsstationer samt banesystemerne ProMove og QuickMove. 

– Ud over at Swisslog præsenterede den helhedsløsning, der passede os bedst, har vi også etableret et rigtig godt samarbejde præget af stor tillid. Derfor føltes det trygt at gennemføre dette projekt sammen med dem, konkluderer Pål-Christian Andersen.

Europris håndterer i dag sin vareforsyning via flere forskellige lagre, som nu skal erstattes af et automatiseret centrallager. Det første spadestik blev taget i slutningen af 2017, og det automatiserede centrallager vil blive taget i drift i midten af 2020. Anlægget bliver det tredjestørste lager, der nogensinde er blevet opført i Norge. 

Om Europris
Europris er Norges største lavpriskæde. Virksomheden har cirka 245 butikker over hele Norge og tilbyder sine kunder et bredt sortiment af kvalitetsprodukter i 12 produktkategorier. Europris leverer værdi til sine kunder ved at tilbyde et meget bredt sortiment til lave priser. Europris har siden 2015 være noteret på Oslo Børs. 

Om Swisslog Logistics Automation
Vi skaber fremtiden inden for intralogistik med robotter, og data-drevne og fleksible automatiserede løsninger, der giver vores kunder exceptionel værdi. Swisslog hjælper fremsynede virksomheder med at optimere lager- og distributionscentre med fremtidens automatiserede løsninger og software. Vores turnkey tilbud omfatter rådgivning, systemdesign og implementering samt livslang service til kunder i mere end 50 lande. 

Swisslog er en del af KUKA-koncernen, en førende global leverandør af intelligente automatiseringsløsninger med over 14.000 ansatte over hele verden.